Meistaranßm Ý mßltŠkni

Hßskˇlinn Ý ReykjavÝk (HR) og Hßskˇli ═slands (H═) hafa frß og me­ hausti 2007 haft me­ sÚr samvinnu um meistaranßm Ý mßltŠkni (tungutŠkni).

Markmi­ me­ nßminu er tvÝ■Štt: annars vegar a­ ˙tskrifa nemendur me­ ■ekkingu til a­ stjˇrna verkefnum og ˙tfŠra lausnir ß svi­i mßltŠkni; hins vegar a­ undirb˙a nemendur undir doktorsnßm ß svi­inu.

HÚr fyrir ne­an mß finna upplřsingar um eftirfarandi atri­i:

  1. Hva­ er mßltŠkni?
  2. Fyrir hverja er nßmi­?
  3. Umsˇknir
  4. Skipulag
  5. Skˇlagj÷ld/innritunargj÷ld
  6. Kennarar
  7. Rannsˇknir
  8. Nßmskei­alisti
  9. Nßmsfyrirkomulag
  10. Erasmus nemendaskipti

Hva­ er mßltŠkni?

MßltŠkni er rannsˇknar- og ■rˇunarsvi­ sem hefur ■a­ a­ markmi­i a­ smÝ­a kerfi sem geta unni­ me­ og skili­ nßtt˙ruleg tungumßl og stu­la­ a­ notkun ■eirra Ý samskiptum manns og t÷lvu. MßltŠkni er ■verfaglegt svi­ sem spannar t.d. t÷lvunarfrŠ­i, mßlvÝsindi, t÷lfrŠ­i og sßlfrŠ­i.

Stutt er sÝ­an rannsˇknir og ■rˇun Ý mßltŠkni hˇfust ß ═slandi. Me­ tilkomu hins svokalla­a TungutŠkniverkefnis, sem hˇfst ßri­ 2000, tˇk mßltŠkni sÝn fyrstu skref ß landinu. TungutŠkniverkefni­ var­ til Ý kj÷lfar skřrslu sem unnin var fyrir menntamßlarß­uneyti­ ß ßrunum 1998-1999. ═ skřrslunni var lagt til a­ gert yr­i ßtak til a­ efla mßltŠkni ß ═slandi ■ar sem ═slendingar vŠru a­ dragast verulega aftur ˙r ÷­rum ■jˇ­um ß ■essu svi­i. M.a. var hvatt til a­ menntun ß svi­i mßltŠkni og mßlvÝsinda yr­i efld.

═ kj÷lfar skřrslunnar setti H═, hausti­ 2002, ß laggirnar MA nßm Ý tungutŠkni, en hi­ nřja sameiginlega nßm H═ og HR byggir a­ hluta til ß ■vÝ nßmi.

Fyrir hverja er nßmi­?

Nßm Ý mßltŠkni er bŠ­i fyrir nemendur me­ BA-prˇf Ý hugvÝsindagreinum (almennum mßlvÝsindum, Ýslensku og erlendum tungumßlum) og BS-prˇf Ý raungreinum (t÷lvunarfrŠ­i, rafmagns- og t÷lvuverkfrŠ­i, o.fl.). Ůeir sem hafa loki­ hßskˇlaprˇfi Ý ÷­rum skyldum greinum geta einnig sˇtt um inng÷ngu og er ■ß undirsta­a ■eirra metin sÚrstaklega.

Umsˇknir

Nřnemar ver­a nŠst teknir inn Ý nßmi­ ß haust÷nn 2013 og eftir ■a­ geta nřnemar hafi­ nßm anna­ hvert ßr. Sˇtt er um nßmi­ ß heimasÝ­um hßskˇlanna tveggja: www.ru.is og www.hi.is.

Skipulag

Skipulag nßmsins er ß ■ann veg a­ nemendur geta veri­ skrß­ir Ý hvorn hßskˇlann sem er en geta teki­ nßmskei­ Ý ■eim bß­um. Nemandi ˙tskrifast frß ■eim skˇla sem hann er skrß­ur Ý og vinnur a­ jafna­i lokaverkefni undir handlei­slu kennara Ý vi­komandi skˇla. Nemandi sem skrß­ur er Ý H═ ˙tskrifast me­ MA-grß­u Ý mßltŠkni en nemandi sem skrß­ur er Ý HR ˙tskrifast me­ MS-grß­u Ý mßltŠkni. SÚrstakar nßmsskipunarreglur gilda um meistaranßmi­ Ý hvorum skˇla fyrir sig, og skulu nemendur l˙ta nßmsskipunarreglum heimaskˇla sÝns.

Um er a­ rŠ­a tveggja ßra, 120 (ECTS) eininga nßm. Einingarnar skiptast Ý 36-60 einingar ˙r sÚrhŠf­um mßltŠkninßmskei­um ß meistarastigi (kennd Ý HR, H═ og Ý samstarfsskˇla), 0-30 ein. ˙r grunnnßmskei­um Ý t÷lvunarfrŠ­i (kennd Ý HR), 0-30 einingar ˙r grunnnßmskei­um Ý Ýslensku (kennd Ý H═) og 30-60 einingar Ý meistaraprˇfsverkefni. Samsetning eininga er ■vÝ mj÷g sveigjanlega og fer eftir bakgrunni vi­komandi nemanda.

Nemendur me­ BA-prˇf Ý mßlvÝsindum og tungumßlum ■urfa a­ taka 24-30 einingar Ý undirst÷­unßmskei­um Ý t÷lvunarfrŠ­i, og nemendur ˙r t÷lvunarfrŠ­i og skyldum greinum taka 24-30 einingar Ý undirst÷­unßmskei­um Ý mßlfrŠ­i. Ůessi nßmskei­ eru metin sem hluti meistaranßmsins. Nemendur me­ a­ra undirst÷­u sem teknir ver­a inn Ý nßmi­ geta ■urft a­ taka bŠ­i mßlfrŠ­ileg og t÷lvunarfrŠ­ileg grunnnßmskei­, sem ■ß ver­a ekki ÷ll metin sem hluti meistaranßms. Nemandi sem tekur 60 eininga (eins ßrs) meistaraprˇfsverkefni ■arf a­ taka a.m.k. 36 einingar Ý nßmskei­um ß MS stigi en nemandi sem tekur 30 eininga (hßlfs ßrs) meistaraprˇfsverkefni ■arf a­ taka a.m.k. 54 einingar Ý nßmskei­um ß MS stigi.

Hluta af hinum sÚrhŠf­u mßltŠkninßmskei­um ß meistarastigi eru kennd af gestakennurum vi­ H═ og HR. BŠ­i er um a­ rŠ­a hef­bundin 12-15 vikna nßmskei­ en einnig nßmskei­ sem standa yfir Ý 1-3 vikur (Ý ■vÝ tilviki er kennt alla daga). A­ auki er sß m÷guleiki fyrir hendi a­ nemendur taki nßmskei­ Ý (fjarnßmi vi­) samstarfshßskˇla.

Meistaraprˇfsverkefni eru unnin Ý samvinnu vi­ kennara, stofnanir e­a fyrirtŠki sem starfa ß ■essu svi­i.

Skipulag og umsjˇn nßmsins er ß h÷ndum MßltŠkniseturs, sem er vettvangur fyrir samstarf H═, HR og or­frŠ­isvi­s Stofnunar ┴rna Magn˙ssonar Ý Ýslenskum frŠ­um um rannsˇknir, ■rˇun og kennslu Ý mßltŠkni.

Skˇlagj÷ld/innritunargj÷ld

Tryggt er me­ sÚrst÷kum samningi a­ nemendur grei­i a­eins innritunargj÷ld/skˇlagj÷ld Ý heimaskˇla sÝnum.

Kennarar

EirÝkur R÷gnvaldsson, prˇfessor Ý Ýslenskri mßlfrŠ­i, ═slensku- og menningardeild, HugvÝsindasvi­, H═.
  A­rir kennarar vi­ HugvÝsindasvi­ H═.

Hrafn Loftsson, dˇssent, t÷lvunarfrŠ­ideild HR.
Hannes H÷gni Vilhjßlmsson, dˇsent, t÷lvunarfrŠ­ideild HR.
  A­rir kennarar vi­ t÷lvunarfrŠ­ideild HR.

Ţmsir gestakennarar.

Rannsˇknir

Kennarar Ý nßminu stunda rannsˇknir ß řmsum svi­um sem tengjast mßltŠkni, eins og mßlvinnslu, vÚlrŠnum ■ř­ingum, nßtt˙rulegu t÷lvuvi­mˇti, fÚlagslegri og mßlvÝsindalegri heg­un, or­hlutafrŠ­i, setningafrŠ­i og merkingarfrŠ­i. L÷g­ er ßhersla ß a­ sŠkja um styrki til verkefna Ý ■eim tilgangi a­ gefa gˇ­um nemendum m÷guleika ß a­ vinna a­ launu­um rannsˇknarverkefnum.

Nßmskei­alisti

Eftirfarandi listi sřnir ■au nßmskei­ sem eru Ý bo­i Ý nßminu. Meistaranßmskei­ eru kennd ß ensku ef erlendir nemendur taka ■au.

MS nßmskei­ kennd vi­ HR

MA nßmskei­ kennd vi­ H═

Ínnur m÷guleg meistaranßmskei­

T÷lvunarfrŠ­inßmskei­ ß BS-stigi

ForritunGagnaskipanStrjßl stŠr­frŠ­i IStrjßl stŠr­frŠ­i IIReiknirit

MßlfrŠ­inßmskei­ ß BA-stigi

Inngangur a­ mßlfrŠ­i═slensk hljˇ­frŠ­i og hljˇ­kerfisfrŠ­i═slensk beygingar- og or­myndunarfrŠ­i═slensk setningafrŠ­i og merkingarfrŠ­i

Nßmsfyrirkomulag

Nemendur hafa val um a­ skrifa 60 ECTS meistararitger­ e­a vinna a­ 30 ECTS meistaraverkefni. HÚr fyrir ne­an mß sjß yfirlit yfir ■a­ nßmsfyrirkomulag sem er Ý bo­i. Innan sviga kemur fram vi­ hva­a skˇla vi­komandi nßmskei­ er kennt.

1. Nemandi hefur loki­ BS nßmi Ý t÷lvunarfrŠ­i og skrifar 60 eininga meistararitger­.
Nemandi tekur a.m.k. 25 ECTS Ý mßlfrŠ­inßmskei­um ß BA-stigi, a.m.k. 36 ECTS Ý meistaranßmskei­um og 60 ECTS meistararitger­. Heildarfj÷ldi eininga er a.m.k. 121 ECTS.
1. ÷nn (36 ECTS)2. ÷nn (28 ECTS)3. ÷nn (30 ECTS)4. ÷nn (35 ECTS)
A­fer­afrŠ­i rannsˇkna (HR, 8 ECTS)Meistaranßmskei­ (HR, 8 ECTS)Meistararitger­ (HR, 25 ECTS)Meistararitger­ (HR, 35 ECTS)
Mßlvinnsla (HR, 8 ECTS)Meistaranßmskei­ (H═, 10 ECTS)═slensk setningafrŠ­i og merkingarfrŠ­i (H═, 5 ECTS) 
T÷lvur og tungumßl (H═, 10 ECTS)═slensk beygingar- og or­myndunarfrŠ­i (H═, 5 ECTS)  
Inngangur a­ mßlfrŠ­i (H═, 10 ECTS)═slensk hljˇ­frŠ­i og hljˇ­kerfisfrŠ­i (H═, 5 ECTS)  

2. Nemandi hefur loki­ BS nßmi Ý t÷lvunarfrŠ­i og vinnur 30 ECTS meistaraverkefni.
Nemandi tekur a.m.k. 25 ECTS Ý mßlfrŠ­inßmskei­um ß BA-stigi, a.m.k. 54 ECTS Ý meistaranßmskei­um og 30 ECTS meistararitger­. Heildarfj÷ldi eininga er a.m.k. 120 ECTS. ═ ■essu tilviki ■arf nemandi a­ stunda nßm Ý eina ÷nn vi­ erlendan samstarfshßskˇla. Sjß hÚr.
1. ÷nn (36 ECTS)2. ÷nn (28 ECTS)3. ÷nn (26 ECTS)4. ÷nn (30 ECTS)
A­fer­afrŠ­i rannsˇkna (HR, 8 ECTS)Meistaranßmskei­ (HR, 8 ECTS)Nßm vi­ erlendan hßskˇla (21 ECTS)Meistaraverkefni (HR, 30 ECTS)
Mßlvinnsla (HR, 8 ECTS)Meistaranßmskei­ (H═, 10 ECTS)═slensk setningafrŠ­i og merkingarfrŠ­i (H═ (fjarnßm), 5 ECTS) 
T÷lvur og tungumßl (H═, 10 ECTS)═slensk beygingar- og or­myndunarfrŠ­i (H═, 5 ECTS)  
Inngangur a­ mßlfrŠ­i (H═, 10 ECTS)═slensk hljˇ­frŠ­i og hljˇ­kerfisfrŠ­i (H═, 5 ECTS)  

3. Nemandi hefur loki­ BS nßmi Ý mßlvÝsindum og skrifar 60 ECTS meistararitger­.
Nemandi tekur a.m.k. 30 ECTS Ý t÷lvunarfrŠ­inßmskei­um ß BS-stigi, a.m.k. 36 ECTS meistaranßmskei­um og 60 ECTS meistararitger­. Heildarfj÷ldi eininga er a.m.k. 126 ECTS.

1. ÷nn (30 ECTS)2. ÷nn (30 ECTS)3. ÷nn (31 ECTS)4. ÷nn (35 ECTS)
T÷lvur og tungumßl (H═, 10 ECTS)Meistaranßmskei­ (HR, 8 ECTS)Reiknirit (HR, 6 ECTS)Meistararitger­ (H═, 35 ECTS)
Mßlvinnsla (HR, 8 ECTS)Meistaranßmskei­ (H═, 10 ECTS)Meistararitger­ (H═, 25 ECTS) 
Forritun (HR, 6 ECTS)Gagnaskipan (HR, 6 ECTS)  
Strjßl stŠr­frŠ­i I (HR, 6 ECTS)Strjßl stŠr­frŠ­i II (HR, 6 ECTS)  

4. Nemandi hefur loki­ BS nßmi Ý mßlvÝsindum og vinnur 30 ECTS meistaraverkefni.
Nemandi tekur a.m.k. 30 ECTS Ý t÷lvunarfrŠ­inßmskei­um ß BS-stigi, a.m.k. 54 ECTS meistaranßmskei­um og 30 ECTS meistaraverkefni. Heildarfj÷ldi eininga er a.m.k. 120 ECTS. ═ ■essu tilviki ■arf nemandi a­ stunda nßm Ý eina ÷nn vi­ erlendan samstarfshßskˇla. Sjß hÚr.

1. ÷nn (30 ECTS)2. ÷nn (30 ECTS)3. ÷nn (30 ECTS)4. ÷nn (30 ECTS)
T÷lvur og tungumßl (H═, 10 ECTS)Meistaranßmskei­ (HR, 8 ECTS)Nßm vi­ erlendan hßskˇla (30 ECTS; ■.m.t. nßmskei­i­ Reiknirit)Meistararverkefni (H═, 30 ECTS)
Mßlvinnsla (HR, 8 ECTS)Meistaranßmskei­ (H═, 10 ECTS)  
Forritun (HR, 6 ECTS)Gagnaskipan (HR, 6 ECTS)  
Strjßl stŠr­frŠ­i I (HR, 6 ECTS)Strjßl stŠr­frŠ­i II (HR, 6 ECTS)  

Erasmus nemendaskipti

Nemendur sem velja 30 ECTS meistaraverkefni (Ý sta­ 60 ECTS meistararitger­ar) ■urfa a­ stunda nßm ß ■ri­ju ÷nn vi­ erlendan samstarfshßskˇla (Ý gegnum Erasmus nemendaskipti). Ůetta er nau­synlegt til a­ nemandinn geti a­ lßgmarki teki­ 54 ECTS Ý nßmskei­um ß meisatarastigi.